Bærejern i etageadskillelser og karnapper

Faglig rådgivning vedrørende etageadskillelser

Korrosion i bærejern kan true din ejendoms stabilitet

Størstedelen af byernes etageejendomme fra slut 1800-tallet og starten af 1900-tallet er udført med etageadskillelser over kældre og under portgennemgange med indlagte bærejern i NP-stål omstøbt med beton. Løsningen var meget udbredt og brandsikker, men med tiden er det blevet tydeligt, at stålet korroderer og dermed mister sin bæreevne.

Den manglende fokus på korrosionen i stålet ved datidens opførelse af etageejendommene er tydelig den dag i dag, hvor mange bærejern i stål korroderer ved kældervinduer, ved vederlagene, i etageadskillelserne og i ejendommens udspring – f.eks. ved karnapper.

Ofte er der kun tale om etageadskillelserne over kælderplan, men der ses også eksempler på ejendomme, hvor etageadskillelserne hele vejen op i bygningen er udført med omstøbte bærejern.

Hjælp og spørgsmål:  Er i i tvivl, så kontakt endelig NEMINGENIØR for en indledende vurdering af hvordan bærejernene har det i jeres ejendom. kontakt os på [email protected] eller udfylde kontaktformularen.

Kontakt

Kontakt

Kontakt

navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)
Slip fil her eller
Maks. filstørrelse: 25 MB.
    Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

    Er det farligt hvis bærejernene er korroderet?

    Det korte svar er ja. Men det afhænger af, i hvilken grad stålet er korroderet. Vi skelner mellem rust og korrosion.

    • Rust er en mild form for korrosion, hvor stålet reagerer med ilt og vand. Alt stål, der udsættes for vejrlig eller lave temperaturer, ruster. Derfor galvaniserer vi stål fra valseværkerne ud fra en korrosionsgrad, som vi som rådgivende ingeniører ofte angiver i vores projektering.

    • Korrosion i den mere alvorlige form betegner en kemisk eller elektrokemisk nedbrydning af metallet. Den ses ved, at stålet nedbrydes – som vist på billederne fra tidligere projekter.

    Stålets over- og underflange samt krop i tværsnittet er nedbrudt og reduceret til en brøkdel af det bærende tværsnit, som blev anvendt til projektering af konstruktionen ved opførelse af ejendommen.

    Flere steder ses det, at flager af stålet kan fjernes med håndkraft. Ved en sådan grad af korrosion er det vigtigt at kontakte en rådgivende ingeniør med henblik på udbedring eller udskiftning af konstruktionen.

    Hvad kan man gøre hvis bærejernene er korroderet?

    Vi anbefaler altid at i som bygningsejere eller f.eks. bestyrelse i en ejer- eller andelsforening tager kontakt til en rådgivende ingeniør for vurdering af jeres konstruktioner. I NEMINGENIØR er vi specialister inden for bærende konstruktioner. Vi opdeler alle projekter af denne kategori i faser, så bygherre altid nemt kan følge med i omfang og proces. Vores første fase omhandler den tidlige registrering af jeres konstruktioner, som vores team besigtiger grundigt på stedet og som danner grundlag for udarbejdelse af en teknisk vurderingsrapport.

    Rapporten skal tydeligt anvise:

    • i hvilken stand konstruktionerne er

    • hvad de fremadrettede tiltag skal være

    • samt hvilken tid og økonomi der kigges ind i

    Er korrosionen kun af mindre betydning, kan der kigges ind i en løsning hvor:

    • korroderet stål hukkes ned og renses

    • resterende bæreprofil behandles med rustbeskyttende primer

    • og afslutningsvis med korrosionshæmmende maling

    Udskiftning af bærejern ved alvorlig korrosion i etageejendomme

    I de fleste tilfælde er der dog tale om en korrosion af en karakter hvor en udskiftning af bærejernene er nødvendig. Om der er tale om alle bærejern eller en partiel udskiftning afhænger af den konkrete opgave og stand. Anbefalingen udarbejder vi i NEMINGENIØR altid til den konkrete bygherre og den ejendom vi kigger på.

    Vi gennemgår rapporten og dets indhold med jer ift. den videre proces. Når bærejern i en etageadskillelse skal skiftes, skal der selvsagt ske indgreb i ejendommens bærende opbygning hvilket kan kræve en yderlig forklaring og forsikring om hvad der skal ske. Eksisterende etagedæk skal afstives midlertidigt mens korroderede bærejern én for én udskiftes efter nøjere projekteret princip.

    Samme metode gør sig typisk gældende når der er tale om karnapper. Der findes ikke et nemt fix til korroderede bærejern i en udkraget karnapkonstruktion. Der skal således afstives korrekt midlertidigt mens vi får fat i de korroderede bærejern, forstærker eller udskifter den eksisterende konstruktion.

    Har I brug for at vide mere om ovenstående, så kontakt os endelig for at komme i gang med dialogen.
    kontakt os på [email protected] eller udfyld kontaktformularen.