Inddragelse af bagtrapper
Bygherrerådgivning ved inddragelse af bagtrapper
Kan man inddrage sin bagtrappe i en ejer- eller andelsboligforening?
Ja, det er muligt.
Der er dog flere aspekter som en ejer- eller andelsforening bør være opmærksom på samt søge bygherrerådgivning omkring, ved overvejelse om inddragelse af en bagtrappe. Hovedtrækkene i opmærksomhedspunkterne er:

Få hjælp ved inddragelse af trapper
En bygherrerådgiver som Nemingeniør kan hjælpe jer i gang med et projekt ved inddragelse af en bagtrappe i jeres forening.
Vi foretrækker at opdele projekterne i faser så vi tager ét skridt ad gangen og således foreningen ikke smider økonomi efter et stort projekt de ikke kan realisere i den sidste ende. Derfor arbejder vi efter følgende procesmodel:
Proces
Forprojekt
Hovedprojekt
Byggefase
Forprojektet
Forprojektet skal klarlægge både de arkitektoniske og tekniske konstruktionsmæssige muligheder ved inddragelse af en bagtrappe.
Forprojektet skal definere mulighederne arealmæssigt der er tilfredsstillende for foreningen samt anskueliggøre selve økonomien ved at realisere et sådant projekt. For mange foreninger igangsætter et stort hovedprojekt uden at have kendskab til en overordnet projektøkonomi ”før det er for sent”.
Derfor anbefaler vi altid at vi sammen udarbejder et forprojekt der klarlægger netop dette tidligt i projektet.
En erfaren rådgiver hjælper med at styre budgettet ved at sikre realistiske og konkurrencedygtige priser fra entreprenører. Desuden kan rådgiveren identificere skjulte omkostninger tidligt i processen, hvilket mindsker risikoen for ubehagelige økonomiske overraskelser undervejs.
Hovedprojektet
Hovedprojektet definerer de tekniske detaljer i en samlet projektering af både brand, konstruktioner, vvs-teknik, el-installationer mm., således projektet i tekst og tegning tydeligt beskriver den kommende ombygning.
Hovedprojektet bruges samtidig til at definere et udbud som Nemingeniør glædeligt varetager på foreningens vegne med henblik på at få udført projektet i en hovedentreprise.
I selve byggefasen agerer Nemingeniør foreningens bygherrerådgiver med ansvaret for at sikre den faglige kvalitet, projektets fremdrift samt økonomi.
Væsentlige punkter ved inddragelse af trapper
Herunder kan i læse lidt mere om de væsentlige punkter i skal tænke igennem ved et projekt om inddragelse af en eller flere bagtrapper i jeres forening. Er i i tvivl, så book endelig et indledende uforpligtende projekt møde med os.

Byggeansøgning:
Inddragelse af en eller flere bagtrapper kræver en byggeansøgning og efterfølgende byggetilladelse.
Projektet vil i de fleste tilfælde kræve en kombination af et konstruktions- og brandprojekt samt optegning af de nuværende og fremtidige forhold i plan, snit og facade. Tegningsmaterialet skal tydeliggøre for den pågældende myndighed hvordan de fremtidige forhold og geometri arter sig samt om det opfylder regler og krav i det gældende Bygningsreglement.
Konstruktionsprojektet udarbejdes, da der ændres på bærende konstruktioner ved nedlæggelse af en bagtrappe med henblik på montage af nyt bærende dæk (eller klargøring til f.eks. elevator).
Brandprojektet udarbejdes, da der sker ændringer i anvendelse af området hvilket stiller krav til brandsikkerheden. Det samlede projekt samles og indsendes i en byggeansøgning, som Nemingeniør varetager hele vejen.
Byggeansøgningen fylder meget i projekteringen med de nuværende regler og henvisning til certificeringsordningen inden for statik og brand, hvorfor foreningerne i større grad skal være klar på deres involvering tidligt i processen ved ansøgning om byggetilladelse.
Hjælp og spørgsmål: Kontakt os endelig hvis i overvejer at inddrage en eller flere af jeres bagtrapper til udvidelse af køkken, nyt værelse, nye badeværelser, elevator eller lignende. I er altid velkommen til at kontakte os på [email protected] .
Brandsikkerhed:
Bagtrappen er en del af ejendommens brandstrategi og agerer flugtvejstrappe. Ved inddragelse af en bagtrappe er det derfor nødvendigt at udarbejde et brandprojekt i den korrekte brandklasse for at overholde krav og regler til brandsikkerheden i ejendommen.
Typisk vil inddragelse af en eller flere bagtrapper kræve en sprinkling af hovedtrappen og derved etablering af et lokalt sprinkleranlæg.
Der findes andre alternativer ved f.eks. ombygning af hovedtrappen til en ståltrappe, men oftest ses sprinkleranlægget som den naturlige løsning for at sikre den korrekte brandsikkerhed.
Intern godkendelse i forening
En inddragelse af en bagtrappe er en væsentlig ændring til de eksisterende fællesarealer. Det er desuden en økonomisk investering der typisk rækker ud over en bestyrelses beføjelser.
Derfor skal et projekt godkendes på en generalforsamling efter foreningens vedtægter.
Det kræver typisk kvalificeret flertal. Det anbefales dog altid at informere hele foreningen i god tid, dele de indledende ønsker om et projekt og dele resultatet af f.eks. et forprojekt for at sikre den nødvendige opbakning om projektet.
Ændring til arealer og fordelingstal
En inddragelse af en bagtrappe andrager en ændring til foreningens fællesareal, da det tidligere fællesareal inddrages til privat brug for den enkelte ejer- eller andelshaver.
Fordelingstal, og dermed udgifter og ejerandele kan ændre sig, hvorfor vi anbefaler at inddrage sin ejendomsadministrator i god tid for rådgivning omkring forløbet.
Tinglysning og juridiske forhold
Tag en dialog med jeres ejendomsadministrator om hvorvidt ændringerne til arealer og fordelingstal kræver en tinglysning.
Det er vores klare anbefaling at ejendomsadministratoren inddrages tidligt i forløbet og kører et godt parløb med foreningens rådgiver hele vejen.
Ejendomsadministratoren kan være en advokat eller have forbindelse til en advokat således foreningen kan opnå den korrekte juridiske bistand for at sikre alle forhold håndteres korrekt.
Lad os hjælpe dig
Vi samler på glade kunder, da glade kunder fortæller deres oplevelse videre til andre. Derfor kan du forvente godt materiale som din håndværker kan forstå, konkurrencedygtige priser, hurtig levering, samt gode råd til dit byggeprojekt.