Tekniske installationer
Rådgivning ved tekniske installationer
Hvad er tekniske installationer?
Ved tekniske installationer forstås de bygningsmæssige VVS-installationer inden for ejendommens ydervægge. Det drejer sig således om ejendommens varmeinstallationer, brugsvandsinstallationer, el-installationer samt ventilationsanlæg.
Der kan være stor forskel på, hvordan ejendommenes tekniske systemer er sat op, men de har alle brug for løbende vedligeholdelse og i nogle tilfælde udskiftning. Mange ejendomme kæmper med udtjente varme- og brugsvandsinstallationer samt en varmecentral, som ikke er energimæssigt optimeret eller kører med et ældre et-strengs varmeanlæg.
Ejendommens tekniske bygningsinstallationer holder ejendommen kørende og sund og kan sidestilles med ejendommens klimaskærm i forhold til vigtigheden af løbende vedligehold.
Oftest udskydes projekter med fx udskiftning af VVS-installationer, da ejendommens brugere ofte ikke oplever samme gevinst, som ved udskiftning af fx tagkonstruktion eller vinduer.
Det er på mange måder forståeligt, da de større klimaskærmsprojekter giver en tydelig visuel gevinst efter projektets afslutning – hvorimod udskiftning af fx stigstrenge til brugsvand stadig “blot” er et lodret rør, der løber op gennem ejendommen.
Vigtigheden må dog ikke negligeres, da konsekvenserne ved at udskyde projekterne for længe kan være alvorlige – med mulige rørbrud som følge.
Hvorfor skal i vedligeholde de tekniske installationer?
Det er vigtigt at vedligeholde en ejendoms tekniske bygningsinstallationer af flere centrale grunde, som f.eks.:
1. Sikkerhed
Dårligt vedligeholdte installationer som el, VVS, ventilation eller brandsikring kan udgøre en direkte risiko for beboere og bygningen.
Kortslutninger, vandlækager og manglende røgalarmer er typiske eksempler.
2. Driftsøkonomi
Regelmæssig vedligeholdelse forebygger dyre reparationer.
En mindre lækage i dag kan udvikle sig til en kostbar vandskade i morgen. Det samme gælder for ineffektive varme- eller ventilationssystemer, som øger energiforbruget.
3. Lovgivning og ansvar
Boligforeninger har et ansvar over for myndigheder og beboere. Manglende vedligehold kan føre til påbud, bøder eller forsikringsmæssige konsekvenser, f.eks. hvis brandsikringen ikke lever op til kravene.
4. Komfort og trivsel
Velfungerende installationer sikrer et godt indeklima, stabil varme, pålidelig el og tryghed i hverdagen. Det har stor betydning for beboernes tilfredshed og livskvalitet.
5. Ejendommens værdi
Velholdte installationer er en vigtig del af en ejendoms tekniske og økonomiske værdi. Dårlig vedligeholdelse kan afskrække potentielle købere eller påvirke vurderingen negativt.
6. Bæredygtighed
Moderne tekniske anlæg, der bliver korrekt vedligeholdt, er ofte mere energieffektive og miljøvenlige.
Det bidrager til lavere CO₂-aftryk og en bedre grøn profil.
Hvordan ved vi hvordan vores bygningsinstallationer har det?
Det er altid muligt at indlede en dialog om en gennemgang af jeres bygningsinstallationer på stedet i jeres ejendom. Vi kan tilbyde at lave en fysisk gennemgang af jeres installationer, som sammenholdes med jeres historik og erfaringer med vedligeholdelse.
Måske har I allerede en tidligere udarbejdet vedligeholdelsesrapport, der har behandlet installationerne og dermed giver indblik i eventuelle kommende projekter?
Måske ved I allerede, at tiden er moden til at indlede et projekt – og leder efter en samarbejdspartner til at varetage projektering og håndtering fra A til Z? Så kontakt os endelig via vores kontaktformular eller på mail: [email protected].
Når installationerne skal udskiftes
At udskifte enten faldstammer, varme- eller brugsvandsrør i en ejendom kræver en præcis og effektiv håndtering i både projektering og udførelse.
Det er ingen hemmelighed, at det kan være en gene for ejendommens brugere at få besøg af en VVS-entreprenør i egen bolig for udskiftning af nogle rør, der allerede var der.
Derfor skal bygherrerådgiver og entreprenør i tæt dialog og samarbejde finde en proces og tilgang, hvor:
tidsplanen er klar og realistisk
metoden kommunikeres tydeligt
alle beboere ved, hvad der sker – og hvornår
Udskiftning af bygningsinstallationer vil i de fleste tilfælde ikke kræve byggetilladelse. Der kan dog være undtagelser, som altid vurderes konkret.
Ofte starter projektet med:
en gennemgang på stedet
en rapport, der danner grundlag for at forstå projektets omfang og økonomi
Hvad sker der, når projektet er godkendt?
I de fleste tilfælde kræver projekterne positiv tilslutning – f.eks. i en ejer- eller andelsforening – ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling med afstemning ifølge foreningens vedtægter.
Er I i tvivl om, hvad jeres vedtægter siger? Så kontakt jeres ejendomsadministrator.
Ved positiv tilkendegivelse kan rådgiver igangsætte projekteringen, hvor:
løsninger tegnes og beregnes
projektet beskrives detaljeret
udbudsmateriale udarbejdes og sendes til entreprenører
Tiden i projektering, budrunde og udførelse varierer fra projekt til projekt, men drøftes altid med et udvalg af ejendommens projektgruppe.
Er der ikke udarbejdet en vedligeholdelsesrapport på installationerne, anbefales det at opdele projekteringen i flere faser, så det bliver muligt at:
gennemskue omfanget
synliggøre økonomien
tilpasse processen undervejs
Har i et projekt der skal kigges nærmere på? Så kontakt os endelig for videre dialog.
Kontakt os på [email protected] eller udfyld vores kontaktformular.